Michael Lose |
||||
Michael Lose er uddannet lærer, cand.jur. og korrespondent i spansk. Han har rejst en del og har blandt andet arbejdet som juridisk konsulent i fagforbundet BUPL. Hans romaner er krimi-/spændingshistorier, gerne i et eksotisk miljø¸ som forfatteren kender efter grundig research. Det gælder også hans novellesamling, som ikke er krimihistorier, men fiktive fortællinger der bygger på egne oplevelser og/eller research. Hans femte roman er "Den cubanske engel" (Forlaget MicArt, e-bog på L & R, lydbog på Swann), som foregår i Cuba og i New York. Det hed i lektørudtalelsen: "Spændingsbog om kunstsvindel på et højt plan, hvor forfatteren på fornem vis skildrer et Cuba man som turist normalt ikke ser. Miljøet er flot skildret og virker autentisk". Til en kreds af venner og familie har Michael på det seneste skrevet to korte bøger "Mit år i haiku" og "Rejseoplevelser". Novellerne spænder geografisk fra Cuba til Japan, fra Lissabon til Kilimajaro. Fra 1518 til 2011. Et gennemgående tema er religion/ideologi. Hvad tror mennesker på? Hovedpersonerne får udfordret deres tro i mødet med det fremmede, og de bliver alle sammen klogere. Hatten af for det. Michael Lose har også udgivet digtsamlingen "Cuba, jeg skænker dig en sang" og har skrevet fagbøger om blandt andet tavshedspligt og forældreindflydelse, samt artikler til en række fagblade, aviser, magasiner og ugeblade. FARLIGT MØDE I HAVANNA (Modtryk 2000) var hans første roman. DEN SPANSKE FORBINDELSE (Per Kofod, 2003) hans anden roman. KRAGERNES DANS, (Borgen 2007) en ungdomsbog om "mobning og magi", hans tredie roman. Han har desuden oversat sange af den cubanske sanger Silvio Rodríguez og udgivet dem på eget forlag. Hans fjerde roman SORT SOL OVER RIO (Per Kofod) foregår i København og Brasilien. Som Berlingske Tidende skrev: En af de få forfattere hvis romaner foregår i DEN TREDJE VERDEN. |
|