den spanske forbindelse, uddrag

LUften var tung i Marbella Casino klokken et om natten. Tobaksrøgen, spændingen og nervøsiteten stod skarpt i rummet. For de fleste af gæsterne i kasinoet - men ikke for Tatjana - var besøget en adspredelse i de lange dage i den varme by ved Solkysten. For de rigtig rige var det at lege Joakim von And i vor tid: De smed pengene op i luften for at mærke at de faldt ned i hovedet på dem igen.

Tatjana Fisher var den eneste kvinde der spillede ved bordet med amerikansk roulette. Hendes lille håndtaske stod i hjørnet af bordet op mod den brede mahognikant. Det var egentlig forbudt at sætte ting på bordet, men den kvindelige croupier lod det passere. Croupieren var klædt i kasinoets uniform: Stram lilla kjole og en elegant kort vest i grå og sø1v. Hun så med et fast og lidt træt blik på spillerne når spillet krævede det. Tatjana fornemmede at en svag følelse af sympati udstrålede fra croupieren.

Tatjana nød den gysende fornemmelse ved at spille i kasinoet. Stemningen virkede tiltrækkende på hende. Hun var spændt på forløbet af denne aften og følte sig godt tilpas i den nye bluse i Iysegrønne og lilla nuancer og den halvlange sorte jakke. Håret var klippet kort i en frisure hun lige inden rejsen til Spanien havde fået kreeret i "Salon Michelle"- for en pris som godt nok overraskede hende en del.

For fjerde gang placerede hun to røde jetoner på det blå filt i krydset mellem tallene 22, 23, 25 og 26. Sidste forsøg med den kombination, tænkte hun ved sig selv. Lystavlen til venstre for inspektøren, der sad i en høj stol ved den modsatte ende af bordet, viste de sidste 12 numre der var kommet ud. Det måtte være tid for et af hendes tal nu.

Pokkers! Nu var der gået fire røde tal i træk. Hun matte prøve at spille på farve; hun lagde to jetoner på feltet med den sorte firkant. Croupieren kiggede kort på Tatjana idet hun bøjede sig forover, satte roulettehjulet i gang med venstre hånd og sendte den hvidgule kugle af sted med et hurtigt smeld med højre hånd den modsatte vej rundt.

Ikke godt. Nu havde hun tabt seks eller syv gange. Hvad nu? Var det tid til at tage en pause? Nej, et spil til, og så en pause hvis hun stadig tabte. Men nu måtte sort da for fanden komme ud. Hun placerede to af sine røde jetoner på den sorte firkant i venstre side af bordet. Croupieren satte hjulet i gang.

- No va mas, señores, sagde hun. No more bets, blinkede lystavlen det samme budskab.

En høj fyr med hestehale og lys jakke skubbede sig frem for at få plads ved siden af Tatjana ved bordet. Han kom for at spille, men lod sit blik glide ned ad kvinden med det kortklippede lyse hår som lige havde vundet, og han strejfede hendes øjne i farten. Han lagde hårdt ud med fire grønne jetoner på nummer 15.

Tatjana gik tilbage til sit gamle system, som havde virket fint i begyndelsen af aftenen. At spille på to rækker med tolv tal ad gangen. Det dækkede næsten to tredjedele af bordet, og gevinsten var hver gang det dobbelte af indsatsen. Med lidt held kunne hun langsomt og sikkert øge sin beholdning af jetoner.

Nu var det om at holde fast mens det kørte den rigtige vej. Hun havde sine lykketal, og et af dem, tallet 22, var ikke kommet ud al den tid hun havde stået ved bordet. Hun ville satse fire gange i træk udelukkende på det tal.

Allerede anden gang var den der! Kuglen trillede lige sa nydeligt ned i hullet ud for 22. Yes!

Hun indkasserede 35 gange indsatsen, i form af 35 røde jetoner, hver med en værdi på 20 euro. Croupieren skubbede de to bunker over bordet. Og Tatjana Fisher viste sin koldblodighed. Hun stoppede mens legen var god.

- Igualmente, smilede croupieren tilbage. -1 lige made.
Tatjana vekslede alle de røde jetoner til sorte, hældte bunken ned i siderummet på håndtasken, skubbede lidt til de nærmeststående, fyren med hestehalen kiggede misundeligt på hende da hun selvsikkert og veltilfreds kantede sig væk fra bordet.

Tatjana satte sig op ved kasinoets bar, ved hjørnet hvor baren drejede ind mod væggen, bestilte en daiquiri for at fejre gevinsten og tændte aftenens kun anden cigaret. Det gik jo fint!